Lille Bjørn, stor bjørn

Der er en stærk kontrast mellem billedernes kolde farver og historiens varme i denne dejlige billedbog der passer til børn i førskolealderen. I akvareller med alle afskygninger af blåt og hvidt følger vi en isbjørnemor og hendes unge. Der er et meget nært, ubrydeligt forhold mellem de to, og det er uhyre let for læseren at oversætte til menneskeforhold. Isbjørnene er da også ganske menneskelignende. De har arme, de ler og den lille isbjørn bliver puttet af sin mor. I de fleste af billederne er der symbiose mellem mor og barn - så nært er de knyttet til hinanden. De er ligefrem fysisk sammensmeltede. De to er alene i den øde, kolde ismark, men det er ikke omgivelserne der betyder noget. Det er det at de har det godt og trygt sammen. Ungen ønsker at blive lige så stor og dygtig som moderen der for sin del er godt tilfreds med ungen, sådan som han er. Bogen signalerer sammenhold og tryghed: to kvaliteter som moderne børn nok har brug for at læse om. Billederne er flotte og har en egen sødme.

Read the full assessment

Mor/barn kærlighed i isbjørneverdenen på linie med McBratneys Hvor højt tror du jeg elsker dig, 1998. Her går det blot på "når jeg bliver voksen ... vil jeg være ligesom dig" - stor, hurtig, mv., men bogen oser af samme ømhed og omsorg.. De to bjørne optræder alene i det isblå snelandskab, og sammen med det strejf af blødt isbjørnelook, Jane Chapman har givet dem, understreges varme og kærlighed. Som McBratneys balancerer den lige netop, og er som ét stort læsbart kram. Jane Chapman har tidligere illustreret Kejserens æg (99/28), David Bedford er ny i dansk sammenhæng. Fra 2/3 år.

Read the full assessment