Books / fiction for children / billedbøger

Lille i byen


Description


Hjertevarm fortælling om en lille drengs søgen efter sin forsvundne kat i den kolde, sneklædte storby. Flot billedbog til børn fra ca. 4-7 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 5. Nov. 2020

By

By

Marianne Agger

d. 5. Nov. 2020

Hjertevarm fortælling om en lille drengs søgen efter sin forsvundne kat i den kolde, sneklædte storby. Flot billedbog til børn fra ca. 4-7 år.

En lille dreng er alene på jagt efter sin forsvundne kat i den store by. På forsiden ser man ham gennem vinduet i en bus, hvor byens liv med biler, mennesker og højhuse reflekteres i vinduet. Han står af bussen og fortsætter sin søgen til fods. Undervejs gennem byen snakker han til katten og fortæller om, hvordan byen er at færdes i og giver den gode råd som "Små gyder kan være gode smutveje. Men gå ikke ned ad denne gyde. Den er alt for mørk". Drengen hænger en efterlysningsplakat op og vender hjem til sin mor, der venter på ham i sneen. Drengen er optimistisk og siger til katten, at han ved, den vil klare sig. På sidste side ser man kattepoter i sneen. Canadieren Sydney Smith har vundet flere priser for sine bøger. Dette er hans danske debut.

En poetisk og varm fortælling om en handlekraftig dreng, der tager ansvar for sit kæledyr. De mørke, stemningsfulde tegninger illustrerer på fineste vis, hvordan det er at være lille i byen. Nogle steder virker bogen helt filmisk med små tegninger, der visualiserer en situation eller en stemning. En sjov ting er at følge, hvordan snevejret udvikler sig i takt med drengens tur igennem byen. Tekst og tegninger matcher hinanden flot.

Pakken handler også om en by om vinteren, men den har en anden fortælling og et andet udtryk.