Billedbog med et latrinært fokus for målgruppen de 4-7-årige.
Vinder man over toilettet, når man laver store pølser? Det gør man ifølge forfatteren i denne billedbog. Lille Palle Sølle Pølle har fået sit navn, fordi han ikke kan fylde toilettet med pølser, som hans far kan. Og Palle kan først få et nyt navn, når han bliver stor - (og en rigtig mand, der kan fylde toilettet!). Palle er ked af sit navn, og vil gerne have et andet. Heldigvis møder Palle en lille elefant i Cirkus, som tager med ham hjem og ved et tilfælde kommer til at hjælpe Palle, og så må far bøje sig. Forfatteren debuterede i 2000 med Koalaens kærlighed og har siden fået udgivet 4 romaner. Dette er forfatterens første børnebog. Bogen tager fat i dannelsen fra barn til voksen, og bruger det latrinære som fokus. Normalt vil emner, som lort og prut altid vække smil hos målgruppen, men i denne historie virker det ikke rigtigt. Jeg synes, at teksten taler ned til børn, og placerer den voksne på en piedestal, som gør at stemningen i bogen ikke bliver rar. Brøggers illustrationer er i den sædvanlige skønne stil og er med til at åbne historien mere op for målgruppen.
Bogen har samme far-rolle, som Gummi Tarzan. Palles far er stor og stærk, og det skal Palle også være! Der er ingen andre bøger, som bruger det latrinære tema på denne måde.
Billedbog der sine steder er lidt for skæv og infantil, men som samtidig også har noget som gør, at man ikke helt kan sætte den i bås!.