Books / fiction for children

Lille tiger


Description


Billedbog. Den lille stribede kattekilling drømmer om at være en stor, farlig tiger. Når den leger får den farlige tigerkløer, brøler som en stor tiger og sniger sig ind på sit bytte.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Jan. 2006

By

By

Vibeke Munch Kofoed

d. 12. Jan. 2006

En sød og charmerende billedbog for de yngre billedbogslæsere med appellerende, grafisk enkle billeder. Det er historien om en lille tigerstribet kat, som, når den leger, forvandler sig til en stor, farlig tiger. Den får farlige tigerkløer, brøler som en tiger, sniger sig ind på sit bytte osv. Men selv en tiger kan blive bange og træt, og så leger den vist ikke med garnnøgler! Det er mest billederne, som gør billedbogen bemærkelsesværdig. Teksten er ganske kort og konstaterende og uden et egentligt højdepunkt, men billederne nøjes ikke med at vise handlingen, men også det der foregår i "virkeligheden", som fx når den lille tiger hævder, at den ikke leger med garnnøgler. Billederne er enkle og farvemættede og fremstår grafisk flot på en enkel, hvid baggrund. De to stribede tigerkatte er de altdominerende figurer, som træder frem på, eller nærmest springer ud af siderne. Men også mindre dyr spiller en rolle, som mulige fangst- og byttedyr. De kraftige, mættede farver, de udtryksfulde figurer og den bevidste brug af vinkler og nærbilleder giver en optimal oplevelse, også et lille gys hist og her. En billedbog med gode identifikationsmuligheder, for hvem drømmer ikke om at være en stor og farlig tiger? Vil appellere til de 2 1/2–4- årige.