Books / nonfiction

Lille Vildmose : vildmosen der blev vildere


Description


Efter Lille Vildmoses fredning er naturen vendt tilbage. Flot naturbog for interesserede i dansk natur og et moderne genforvildning-natursyn.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 5. May 2021

By

By

Martin Jørgensen

d. 5. May 2021

Efter Lille Vildmoses fredning er naturen vendt tilbage. Flot naturbog for interesserede i dansk natur og et moderne genforvildning-natursyn.

I det nordøstlige Himmerland ligger Danmarks største fredede område; Lille Vildmose. Store dele af Lille Vildmose er tidligere industriområde, men efter fredningen i 2007 begyndte en forvandling mod tidligere tiders højmose, søer og rige dyreliv. Bogen her tager os med gennem mosens forvandling fra industriel brugsjord til vild natur, med biodiversitet og klimagevinst til følge. Bag bogen står Jan Skriver, som gennem mange år har fungeret som fotograf og journalist med naturen som speciale. Gennem en række kapitler tager Skriver os med på en række neddyk i den rige flora og fauna på stedet. Vi følger fx ørnene, padderne, elgene og årstidernes skiften. Det store omdrejningspunkt for kapitlerne er den gennemgribende forandring fredningen har betydet, og hvordan den vilde naturs tilbagekomst har betydning for alle arter.

En ualmindeligt flot og fascinerende bog om et ganske særligt stykke dansk natur, og en tour de force i dokumentationen af den forskel en fredning i denne størrelse betyder. Skriver har en passion for området og leverer en bog, der er naturformidlende samt debatterer vild naturs berettigelse. Billedsiden er i en klasse for sig, og kombineret med en tilgængelig tekst er det et bogværk, der både inspirerer og oplyser.

Lille Vildmose er udgivet før fredningen, og medtager derfor ikke denne.



Information and editions