Books / fiction for children / romaner

Lily og Rose


Description


Lily og Rose lever under meget forskellige vilkår. Rose har ingen veninder og er ensom. Lily har det svært med fraværende forældre og et meget anstrengt forhold til tvillingebroren. Men måske de kan vinde hinandens fortrolighed?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. July 2018

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 24. July 2018

Pludselig står hun der i 9.A, Lily, den nye pige i klassen. Så tynd, at hun hvert øjeblik kan knække og med et ansigt så blegt som marmor. Rose drømmer om Lily som veninde. Superlet fritidslæsning for piger fra 7. klasse.

Bogen hører til serien "Hip 5" og er en letlæst historie. Lily og Rose lever under meget forskellige vilkår. Rose bor med en beskyttende mor, der dagligt tilbyder hjemmebagte boller. Hun har ingen veninder og derfor aldrig besøg. Lily er tilflytter og lever med travle forældre, der tager på forretningsrejse. Lily og tvillingebroren har et anstrengt forhold. Lily skal passe ham - men også "passe på", idet overgreb/ voldtægt om natten antydes. Lily og Rose føler sig som enere. De bærer også på meget forskellige udfordringer. Hvert kapitel har skift i synsvinklen, hvor læseren følger pigernes indbyrdes tanker og fordomme om hinanden. Pigerne føler sig anderledes, og de ønsker og længes begge efter at leve under andre vilkår. De fascineres af hinanden og vinder hinandens fortrolighed til sidst.

Indholdet er relevant for unge læsere. Teksten giver indblik i to meget forskellige unges liv, og den sætter temaer som identitet og normalitet i fokus. Sproget er ungt og varieret, på trods af det lave lixtal på 5. Der er leget med virkemidler, hvor fortælletempoet skifter. Det forekommer lidt for konstrueret, at tvillingebroren laver overgreb på sin søster.

En anden bog i serien "Hip 5" Lilys hjerte anbefales også.