Books / fiction for children / romaner

Line passer Frække


Description


Line passer Frække, mens Gry er på ferie. Grys fætter Per skal hjælpe. Han er ikke god ved hestene og kalder Line for "dumme". Bare det var Ole fra Grys klasse, der skulle hjælpe.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. June 2005

By

By

Betty Folino

d. 6. June 2005

Mini zoom-serien er til begynderlæsere og omfatter titler på 3 sværhedsgrader fra lix 4–14. Disse to titler om ponyen Frække hører til i den sværeste gruppe (3 prikker). To tidligere bøger om Frække har 2 prikker og er derved lidt lettere at læse. De to nye bøger handler om episoder, der foregår, mens Line passer kusinen Grys heste. I Line passer Frække kommer Grys fætter Per for at hjælpe med hestene. Han optræder ubehageligt og nedladende og Line er ked af det. Det går op for hende, at Per dækker over en usikkerhed over for heste. Bare det var Grys søde kammerat Ole, der skulle hjælpe i stedet! I Frække og de sorte tyre er Line og Ole ude at ride sammen for første gang. De kommer forbi en mark med tyre. Tyrene slipper ud af indhegningen og virker truende, men det lykkes børnene at slippe væk og hente hjælp. Handlingen er i begge historier ret forudseelig, men illustrationerne, personerne og episoderne vil uden tvivl tiltale hesteglade læsere fra 8–9 år. Illustrationerne er alle i farver. De er i en enkel og realistisk stil og støtter læserens forståelse af indholdet. Det er tydeligt, at forfatteren har erfaringer med heste og hesteglade børn. Til læsetræning og frilæsning fra 8 år.