Dagbogen beskriver en hustru og mors dramatiske nedtur gennem 4 år. Der er tale om en velstillet akademikerfamilie i Nordsjælland. Begge ægtefæller med høj status på deres respektive arbejdspladser. Sammen har de John, der er adoptivbarn, men da han er dansk født, har forældrene valgt at tie stille med den sag, indtil han har taget studentereksamen. Sådan kom det altså ikke til at gå. John er 7-11 år i dette forløb. Ægteskabet knager. Hustruen har sidespring. Og selvom den ægteskabelige erotik er tørret ud, kræver manden omgående stop for eskapaderne. Hvorefter hun starter sit alkoholmisbrug, der fører gennem mange forgæves afvænningsforsøg, indlæggelser, små strejf af håb om bedring. Til slut efter skilsmisse og udsigt til 20 dage i Horserød for spirituskørsel dør hun af alkohol- eller anden forgiftning. Forfatteren konkluderer efterfølgende, at her er tale om en arvelig tilbøjelighed, idet flere medlemmer af hustruens familie har reageret med misbrug i pressede livsfaser. Med al respekt for denne sobre mand, må jeg sige, at hans refleksioner over krisen ikke er dybe, ligesom bogen ikke formidler konkret information. Den er dog velskrevet, hurtigt læst og kan være egnet som lystlæsning for at studere nogle psykologiske mekanismer.