Books / fiction for children / roman

Lininil er forsvundet


Description


Science fiction. De to tidligere rumtidsagenter, Linda og Valentin, bliver hyret til at finde en ung fyrste, der er blevet bortført på den kunstige planet Navlen.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 15. Sep. 2014

By

By

Michael Lindal Andersen

d. 15. Sep. 2014

For unge og voksne læsere. Især for fans af den franske science fiction-tegneserie, Linda og Valentin.

Tegneserien om de to rumtidsagenters eventyr på fjerne planeter er efter sigende slut. Nu har seriens forfatter, Pierre Christin, dog skrevet en roman, der fungerer som endnu en historie i serien. Historien foregår i løbet af seriens sidste tredjedel, hvor de to ikke længere er rumtidsagenter, men nærmere en slags intergalaktiske vagabonder. En ung fyrste kidnappes på den kunstige planet Navlen, der er et knudepunkt for al intelligent liv i universet. Linda og Valentin hyres til at opklare sagen, og så går jagten igennem Navlens mange fremmedartede miljøer. Christins sprog er fyldt med finurligheder, fiktive ord og humor. I de senere tegneseriealbums blev historierne fortalt mindre stramt og ret rodet, og det er til dels også tilfældet her. Til gengæld har Christin masser af plads til at fortælle sin historie på, når han ikke er begrænset af tegneseriealbumformatet, og det klæder den ret underholdende og satiriske bog. Bogen er lidt indforstået og vil nok hovedsageligt appellere til læsere af rumtidsagenternes tegnede eventyr.

Seriens univers kan godt sammenlignes med Star wars, der jo også findes i romanform.

En ganske sjov og underholdende bog, der giver fans af tegneserien om Linda og Valentin det, de vil have: Mere. Der er noget befriende ved bogens uhøjtidelige tone, og så er den fyldt med politisk satire.


litteratursiden.dk

d. 21. Oct. 2014

By

By

Arne Larsen

d. 21. Oct. 2014

Verdens bedste tegneserie, Linda og Valentin, får nu sin egen roman. Umuligt, skulle man synes, men det er lykkedes til fulde. Historien foregår på Navlen, som er universets kæmpestore centrum, samli...



Information and editions