Livet udkom på fransk i 1978 og blev modtaget som et mesterværk i moderne litteratur og som kultroman. Jeg har da også læst den med begejstring og bestemt nydt den. Det er en fascinerende roman, som det ville være aldeles halsløs gerning at forsøge at genrebestemme eller referere, for med sin stramme og alligevel labyrintiske kompostion og systematik fortæller den vitterligt alle mulige slags historier om livets tilskikkelser. Rammen er en bestemt ejendom i Paris, og i 99 anekdotiske kapitler hører vi om nuværende og tidligere beboeres gøren og laden frem til 1975. Sproget er flot og der fortælles med et tilsyneladende kaos af detaljer. Der er skjulte, modificerede citater af verdenslitteraturens store navne, og i adskillige af kapitlerne slår Perec sig desuden løs som encyklopædist om dette eller hint fuldstændigt uventede emne. Ikke desto mindre er Livet let at læse! Den læses for pålydende og som den rene underholdning, eller man kan forsøge at gå bag om forfatterens sindrige litterære grundmønster en stor bog med et stort lånerpotentiale. Der afsluttes med et gavnligt kort over ejendommen, person- og stedindeks, kronologisk oversigt og sidehenvisninger. Af forfatteren (1936-82) er desuden oversat den lille roman Ting (1969 og 1999).