Denne bog blander fiktion og fakta. Der indledes med en lille novelle om danske Peter og hans biolog far, Jørgen, der hjælper nogle regnskovsindianere af med morderiske guldgravere, der vil bruge indianerne som slaver. Novellen er skitseagtig, men fungerer i denne sammenhæng hæderligt, idet der er en vis sammenhæng med den efterfølgende faglige tekst om regnskovens mennesker, dyr og planter. Novellen har illustrationer af Ole Pihl, hvoraf de mindre fungerer fint, mens to helsides illustrationer virker for kantede, og fungerer ikke i den store størrelse. Pihls forside illustration er farverig og fungerer. Fagdelen er illustreret med farvebilleder. Bogen kan læses af børn fra 11 år og især bruges til opgaveskrivning. Vi har mange bøger om regnskoven i børnebiblioteket. Denne supplerer, men bringer udover kombinationen af skøn- og faglitteratur ikke noget nyt. Til børn der skal have en på regnskovs opleveren vil jeg foretrække: På opdagelse i regnskoven af Mattias Klum (1996).