Books / nonfiction

Livets karma : hvordan du kan påvirke og ændre din karma


Description


Gennem eksempler fra sin egen udvikling og fra sine klienter præsenterer forfatteren forskellige former for karma og vejleder i hvordan man bruger budskaberne fra det hinsides til at ændre negative mønstre og helbrede sin karma.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Nov. 2003

By

By

Jytte Bræmer

d. 26. Nov. 2003

Forfatteren havde som fem-årig en nærdødsoplevelse, hvor hun opdagede sine specielle evner som bl.a. clairvoyant. Hun har en spirituel intuition, der gør hende i stand til at forudse begivenheder, se ind i folks psyke og fysik. Hun kan se andre menneskers sygdomme og kortlægge deres psykiske tilstand. Hun tror på en parallelverden, og hendes mission er at få læseren til at erkende det og få kontakt med denne anden usynlige verden. Hun ser også en vigtig opgave i at få mennesker til at få det bedste ud af den synlige verden, og her er begrebet karma en helt afgørende ting. Hun anviser forskellige metoder til at helbrede en eventuel dårlig karmisk tilstand. Forfatteren fortæller om konkrete hændelser i sit liv, hvor hun har hjulpet adskillige klienter til at få et bedre liv og har hjulpet folk til selv at helbrede brystkræft, afhjælpe barnløshed mv. Hun er desuden healer og slutter bogen af med at forudsige en del ting om verdens fremtid: at menneskene vil forlade denne planet og flytte til en anden galakse, Iris, og at mennesket i løbet af 150 år vil udslette det onde her på jorden. Og da forfatteren har forudsagt så kontante ting som Clintons utroskab, John F. Kennedy Jr.'s død og 11. september, så tegner alt jo godt for vor klode.