Film / nonfiktion

Livgarden : pro rege et grege


Beskrivelse


Tre film med fokus på Livgarden: en om de militære installationer Livgarden er knyttet til, en med historier om tidligere garderes tjenestetid og en om arbejdet i Livgarden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2013

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 18. apr. 2013

Titelfilmen vil være noget for de samme, som har set filmserien Københavnerglimt, 2010. De to øvrige film giver indblik i, hvad der sker i Livgarden.

Byhistoriker Allan Mylius Thomsen (der tidligere har lavet film om København, Bakken og Nyboder) fortæller i vanlig oplagt stil (med og uden hat) om de tre historiske steder, Livgarden holder til: Rosenborg, Kastellet og Frederiksberg Slot. Tiden, filmen refererer til, er fra Christian IV's tid til i dag med hovedvægten lagt på ca. 1620-1870. Allan Mylius Thomsen er en fantastisk formidler af sin store historiske viden: her bliver man begavet med mange facts krydret med små anekdoter. På disc'en er der yderligere to film: "Soldater historier" og "Livgarden i København". I "Soldater historier" fortæller fem tidligere livgarder om deres tid i tjenesten: om manglende begejstring, hård disciplin og Rex turen. I "Livgarden i København" præsenteres man for de forskellige uniformer og vagttjenesten af en yderst korrekt garder, der ikke formidler sit stof på så levende en måde som Allan Mylius Thomsen.

Som tidligere nævnt minder filmen i form og indhold om serien Københavnerglimt.

Tre film med fokus på Livgarden: en om de militære installationer Livgarden er knyttet til, en med historier om tidligere garderes tjenestetid og en om arbejdet i Livgarden. Den første er rigtig spændende - de to andre lidt i "småtingsafdelingen".