Books / nonfiction

Livgivende passioner : få et lidenskabeligt forhold til dit liv


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Jan. 1999

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 18. Jan. 1999

Barbara De Angelis kendes fra forskellige bøger, der er udkommet op gennem 90'erne, som alle handler om spillet mellem kønnene, og hvordan man får fat på den rette og holder på kærligheden. Hun er amerikansk psykoterapeut. I denne bog breder hun sig ud på alle livets forhold og slår til lyd for at leve passioneret, som hun udtrykker det. Passion er ikke blot en holdning, en egenskab eller en følelse, men derimod en indre energikilde, som er stærk, kærlig og god. At leve passioneret er ikke blot en måde at leve, men en måde at "være" på. Passion er det modsatte af ophøjet ligegyldighed. Det kræver mod at være passioneret. Bogen er struktureret i 3 hovedafsnit: Passion: Dit inderste selv; Passion og parforhold; Om at leve med passion. Afsnittene er underdelt i små, overkommelige kapitler med hver sit tema. Efter hvert kapitel er temaet fremstillet i koncentreret form som f.eks.: "Lad ikke frygten forlede dig til ligegyldighed. Våg over din passion som du ville våge over din mest værdifulde ejendel. Forsvar den som du ville forsvare din kæreste kammerat mod fortræd. Du vil blive belønnet med et liv i fremgang og frodighed." En lille letlæst bagatel. Ikke så skeløjet endda.