Kan man kortlægge alle de historier, som livet brunger, og derved blive klogere på sig selv og sin slægt? Prisbelønnet roman om tre generationers stærke og sårbare kvinder, der vil tiltale, især, kvindelige læsere af ny skandinavisk litteratur.
Unge, lidt for tykke og alt for uselvstændige Eyja har giftet sig med den tyve år ældre, dybt alkoholiserede Vildmand og er flyttet til en lille fiskerby i det nordlige Island. I Reykjavik bliver hendes mor og bedstemor enige om at redde hende; fra sig selv, og ikke mindst den tilværelse hun har valgt. De beslutter, at Eyja dels skal drive en sommerlejr i Sverige sammen med en fjern slægtning, dels skal færdiggøre sin første roman. For hovedpersonen kan noget med ord. Ord om stemninger og landskaber og tørst, ord, der bare må ud, som skal skrives og udgives og læses. Og ordene giver en række nedslag i de tre generationers liv, tegner et billede af en slægt med fortielser og svigt, men også om sammenhold og stolthed.
"Livstørst" er forfatterens tredje roman på dansk, og delvist selvbiografisk. Det er en flot fortalt roman om rodløshed og modløshed og lidt for meget druk og lidt for få penge og om at tage kontrollen over sit eget liv på godt og ret ofte på ondt.
Minder om Mens natten går af Friða Á. Sigurðardóttir der også er en islandsk generationsfortælling om rodløshed og savn, men også om forfattere som Anne B. Ragde og Maren Uthaug, med deres (k)ærlige portrætter af familieliv.