Books / fiction for children / roman

Lodsedlen


Description


Søren, Jenny og Tais sælger lodsedler. Det går lidt trægt, men det bliver også uhyggeligt, da en halvskaldet mand med rød næse, skæv mund og et ar åbner døren. Manden har en historie, som børnene først sent lærer at kende.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Dec. 2017

By

By

Ingelise Blom Hansen

d. 8. Dec. 2017

Søren, Jenny og Tais sælger lodsedler. Det går lidt trægt, men det bliver også lidt uhyggeligt, da en halvskaldet mand med rød næse, skæv mund og et ar åbner døren. Manden har en historie, som børnene først sent lærer at kende. Fra 10 år.

Jenny på 12 år er på besøg hos sine fætre Søren og Tais. Hendes mor fejler noget, som man ikke taler om. De tre børn skal sælge lodsedler, så området kan få en ny fodboldbane. Undervejs møder de kvarterets beboere. Da de ringer på hos Monster-Morten med det grimme ansigt, bliver drengene bange. Jenny er lidt mere cool og lægger mærke til, at Morten lugter af øl. Morten vælger en lodseddel, der ender på 33, og lukker døren, inden han får betalt. Da vindernumrene bliver offentliggjort, må børnene reagere. Det viser sig, at man ikke altid kan vurdere mennesker ud fra deres udseende. Bogen har en forsideillustration, mens selve historien ikke er illustreret. Lix 16.

Fin lille letlæst roman for den, der kan læse uden billedstøtte. Bogens handling er spændende i sig selv, og bogens tema om alkoholisme som tabu i en familie flettes fint ind i fortællingen. Når man læser, kan man identificere sig med børnene.

En bog om et andet tabu kunne være Min hemmelige farPigen i kælderen. En anden spændende bog fra samme serie, Pigen i kælderen, handler om en pige, der glemmer reglen om, at man ikke må gå med fremmedeEn bog om et andet tabu kunne være Min hemmelige far. En anden spændende bog fra samme serie, , handler om en pige, der glemmer reglen om, at man ikke må gå med fremmede.