Books / fiction for children / fantastiske fortællinger

Løven, heksen og garderobeskabet : genfortalt med billeder fra filmen


Description


Billedbog. Fotoillustreret genfortælling af første del af Narnia-serien om børnene Peter, Edmund, Susan og Lucy, som træder gennem et garderobeskab ind i en magisk verden.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. Oct. 2005

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 14. Oct. 2005

Her kommer en flot layoutet fotobilledbog som er en genfortælling baseret på manuskriptet til Disneys filmudgave af C.S. Lewis' bog med en række filmbilleder til. Filmen får premiere i Danmark 1. juledag. Billederne er gode skarpe farvefotografier i vekslende størrelser, mange er store. Teksten er nogle gange sat i billederne og nogle gange udenfor indrammede billeder på beige/gulnet baggrund med vandmærkeagtigt kort over Narnia. Historien: Lucy Pevensie og hendes tre søskende bliver under krigens luftangreb sendt fra London og ud på landet til en gammel professor. De leger på loftet og med skabet, hvor bagbeklædningen viser sig at være døren til Narnia, hvor en ondskab større end noget andet er på spil. Den hvide heks får magten over et af børnene, Edmund, men de talende dyr med løven Aslan, landets skaber, i spidsen hjælper børnene samtidig med at de kæmper for landet, fred og frihed. Det ender godt, og Aslan udråber de fire børn til konger og dronninger af Narnia. Sproget er afvekslende og beskrivende med nogen dialog, og vil kunne forstås af børn fra 6 år, og kan anvendes til oplæsning. Vi har andre bearbejdede udgaver af historien, men det giver ikke nogen mening at sammenligne dem i forhold til denne, som er en forkortet, men på egne præmisser velfungerende og actionfyldt fotobilledbog forbundet til filmen Forside og bagsidetekst er dækkende for indhold.


Kristeligt dagblad

d. 27. Oct. 2005

By

By

Helene Moe

d. 27. Oct. 2005