Bøger / faglitteratur

Løvfaldstid : skitse til en metafysik


Beskrivelse


Tekstmosaik med en kritik af velfærdsstaten og institutionerne, indblik i tilværelsen og historien samt ikke mindst en række kærlighedserklæringer til livet og kvinden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. mar. 2001

af

af

Kent Skov

d. 19. mar. 2001

Metafysik defineres i Den store danske encyclopædi fx som et begreb "der beskæftiger sig med de store spørgsmål om verdens begrundelse, væsen og almene træk" og som en "erfaringsbaseret teori om virkelighedens mest almene træk". Men det er også titlen på det værk af Aristoteles, der har inspireret filosoffer i tiderne siden antikken. Det giver jo ganske vist frit spil for lidt af hvert. I denne bog af den i Grønland bosiddende debuterende skribent og maler bliver det dog mest til lidt sammenkogt godtkøbsfilosofi i form af en "tekstmosaik" af fortrinsvis korte sentenser. Thierry leverer ikke læseren den indre eller ydre sammenhæng, der trods alt skal begrunde, at man skal læse hans strøtanker om tilværelsens store og små spørgsmål - heller ikke selv om forventningerne reduceres ved at kalde bogen en skitse. Sentenser og bonmoter som "Det danske samfund er uinteressant som andet end grundlag for forandring" og "Kreativiteten er menneskets, føler vesteuropæeren. Han går den ikke i møde. Det er grunden til, at vi gisper efter vejret i stedet for at ånde" har mest karakter af fyndord. Som civilisationskritik - selv med afsættet i en efterårsmetafor for en døende velfærdsstat - er det for tyndt til at læseren kan tænke videre.