Books / fiction for children / roman

Lord Luxon


Description


Kate bliver mere og mere sløret. Tiden skælver, og tidsrejserne har nu konsekvenser for hende, og hendes røde hårfarve blegner. Hun og Peter risikerer at blive hængende i 1793, mens Lord Luxon rejser i tidsmaskinen til New York for at forhindre General Washington i at vinde den amerikanske uafhængighedskrig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Sep. 2010

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 28. Sep. 2010

Det tredje og afsluttende bind i den historisk funderede fantasy-trilogi for børn og unge fra 12 år. Det giver ikke megen mening at læse dette bind uafhængigt af de to andre bind, de skal læses i rækkefølge, og der er en fin lille opsamling af udgangspunktet for dette bind under overskriften "Til læseren".

Tidsrejser er en spændende disciplin, og dukker op i romaner, tv og film, jævnligt, og fx meget kendt fra en romanklassiker af H.G. Wells. Dette tredje bind fokuserer meget på, at en historisk begivenhed får stor virkning og betydning i fremtiden, så hvis den amerikanske uafhængighed tabes af de nye amerikanere, vil det få afgørende stor betydning, også udover at Kate og Peter bliver hængende i 1793. Den ultimative skurk, Tjæremanden dukker op igen, og Gideon er stadig rystet over at erfare, at han og Tjæremanden er brødre. Den virkelige overskurk og bagmand er jo dog Lord Luxon der rejser tilbage i tiden og forsøger at forhindre General Washington i at opnå sit ærinde ved at gå direkte til angreb på ham. Et spændende og absolut velfortalt bind hvor trådene samles, men også et bind, hvis del af historien fortælles intenst og er flot beskrevet. Sproget fungerer godt, men kræver også sin læsers fokus, for at få det fulde udbytte. Omslag passer til indhold.

De ældste læsere af serien vil også kunne have glæde af at læse Palmas Tidskortet. De 12-14-årige vil også have glæde af trilogien Det magiske ur, 2005-2007.

Et fint og vellykket afsluttende bind på trilogien.