Books / nonfiction

Lottosamfundet : den nye virkelighed


Description


En beskrivelse af hvordan vi er på vej ind i et samfund, hvor det ikke er lineære sammenhænge mellem indsats og udbytte, der længere er gældende. Men et samfund, hvor kreativitet og radikal innovation er det, der driver udviklingen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Aug. 2018

By

By

Jytte Bræmer

d. 28. Aug. 2018

En samfundsanalyse, hvor fokus er det paradigmeskifte, vi er i gang med. For alle samfundsinteresserede borgere, men fortrinsvis for politikere, beslutningstagere, økonomer og politologer.

En beskrivelse af den forandring samfundet undergår i disse år. Et paradigmeskifte kalder forfatteren det. Vi er på vej ind i et samfund, hvor det ikke er lineære sammenhænge mellem indsats og udbytte, der længere er gældende. Men et samfund, hvor kreativitet og radikal innovation er det, der driver udviklingen, og det fungerer på mange måder som et lotteri, tilfældigheden råder. Deraf bogens titel. Værdiskabelsen ligger andre steder end på industrigulvet. Vi går fra regler til tilfældighed. Beskrivelsen af samfund og ændringer er meget bred, fra økonomi, politik, værdier, teknologiudvikling, holdning til naturen, ressourcer o.m.a. Forfatteren er udviklingschef i Den Sociale Kapitalfond.

Bogen er præget af stor viden og overblik. Den breder sig over mange emner ud fra et grundsyn om, at tingene er dybt forbundne. Men kan ikke tale om et ændret økonomisk paradigme uden også at tale om ændringer i værdier. Men det ændrer ikke på, at bogen vil vældig meget, og grundet den store grundighed i beskrivelse og argumentation, vil det nok ikke blive den debatbog, som forfatteren beskriver i forordet. Den vil være for en smallere gruppe af fagfolk. Velskrevet, sammenhængende og helstøbt.

Den mest oplagte til sammenligning er Konkurrencestaten.