Music / r&b

Loud


Reviews (8)


The libraries' assessment

d. 2. Dec. 2010

By

By

Thomas Tiedje

d. 2. Dec. 2010

<i>"Oh, you turn me on/It's exactly what I've been yearning for/Give it to me strong/And meet me in my boudoir/Make my body say ah, ah, ah"</i>, stønner Rihanna på åbningsnummeret "S&M" på sit nye, femte album i en alder af kun 22 år. Så er stilen lagt, for det handler om sex, sex og atter sex på "Loud", hvor manden er forvandlet til en brugsgenstand som Rihanna snor sig om, forfører og udnytter. "Loud" er en mere udadvendt og lystig affære (sic!) end sidste års bevidst mørke og metalliske "Rated R". En ny "Umbrella" indeholder den ikke, men formlen er effektiv, og når det kommer til at besynge kroppens hormoner og begær, giver Rihanna vokalt pedalen til alle andre lumre kolleger, fra Lady Gaga til Madonna.


Gaffa [online]

d. 15. Nov. 2010

By

By

Michael Jose Gonzales

d. 15. Nov. 2010

"Ud over at have allieret sig med habile gæster som Drake, Nicki Minaj og Eminem har hun simpelthen smidt en samling afsindigt velklingende popsange på pladen. De bedste er Man Down, der kalder på, at Barbados-skønheden ser at få indspillet et reggae/dancehall-album, og den rablende Nicki Minaj-duet, Raining Men".


Pitchfork

d. 24. Nov. 2010

By

By

Ryan Dombal

d. 24. Nov. 2010

"After responding to staggering emotional and physical trauma with the melodramatic Rated R, Rihanna returns to making effervescent pop".


Jyllands-posten

d. 15. Nov. 2010

By

By

Peter Schollert

d. 15. Nov. 2010

"Hendes aktuelle hit "Only Girl (In The World)" har afgjort danseappel, og rødderne til Barbados og dancehall-genren bliver udmærket udstillet på "Man Down". Hendes talent som sanger rækker dog til meget mere. Heldigvis har den 22-årige sangerinde stadig tid til at komme stærkt tilbage".


Berlingske tidende

d. 17. Nov. 2010

By

By

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 17. Nov. 2010

"Styrken på "Loud" er Rihannas stemme, som med sin på én gang feminine og metalliske klang lægger sig midt mellem Beyoncé og Nelly Furtado. Den er i sandhed svær at blive træt af, men det samme kan ikke siges om de glatte produktioner og driftdryppende vers - medmindre man er i dét humør".


Politiken

d. 22. Nov. 2010

By

By

Erik Jensen

d. 22. Nov. 2010

"Sangerinden fra Barbados [holder] et pænt niveau med sin moderne pop, som igen skifter karakter fra det mørke, hævngerrige og tilstræbt farlige på sidste års 'Rated R' til det mere muntre, ligefremme på 'Loud'. Et album, der opfylder sin mission som brugsmusik på dansegulv og i soveværelse fint med effektive omkvæd (...) og ellers bare sex, sex, sex for alle pengene".


Børsen

d. 15. Nov. 2010

By

By

Gro Høyer Thielst

d. 15. Nov. 2010

""Loud" er et jævnt album, og det placerer desværre ikke Rihanna i en førende position som en suveræn "urban-popstjerne", som hun ellers er blevet betragtet som, siden albummet "Good Girl Gone Bad" udkom i 2007".


Information

d. 22. Nov. 2010

By

By

Klaus Lynggaard

d. 22. Nov. 2010

"Trods sine kun 22 år er hun allerede veteran på scenen og på sin femte langspiller, betitlet Loud, er hun i ypperlig topform. Materialet er i top, produktionen skarp og afvekslende, og hun afsynger det med sin dejligt ru stemme sangene som gjaldt det livet".