Music to be murdered by

"Eminem [er] tilbage med intet mindre end et 20 tracks langt album med den meget Eminemske titel Music To Be Murdered By. Albummet placerer sig rent stilistisk sig et sted mellem de to tidligere udspil ... Hvis man kan lide sin hiphop med masser af mumlen og AutoTune ud over det hele, er der ikke meget at komme efter på Eminems album nummer 11 ... Eminem er stadig Eminem på godt og ondt, og det ene øjeblik leverer han en ærlig og oprørt protest mod USAs våbenlovgivning (...) for i løbet af de næste par sange at fantasere i yderst eksplicitte termer om at slå sin stedfar ihjel ... Heldigvis er der ikke mange bundskrabere, og selvom dele af albummet ikke rækker over det jævne, er det samlede resultat så solidt, at mordmusikken her ikke ryger i graven lige med det samme ... Et album, der måske ikke bliver fremhævet som et af karrierens stærkeste, når den samlede fortælling om Marskall Mathers skal gøre op, men som når det er bedst føles som at finde en slush ice midt i ørkenen".

Read review

"Hvor den unge Eminem var drevet af en tøjlesløs vrede mod dem, der havde gjort hans liv til et helvede (...) er rapperen nu primært drevet af en såret stolthed og et fornærmet sindelag. Og det kommer der bare ikke lige så spændende musik ud af ... Før havde Eminem så meget at sige, at følelserne sprængte hver linje i luften. Nu er han stedvis bare fokuseret på at vise os, hvor hurtigt han kan rappe ... Det har ingen følelsesmæssig dybde, og det tilføjer ikke sangene andet end en form for ret basal wow-faktor ... Hvis man i stedet ser på 'Music to Be Murdered By' i konteksten af 2010'ernes Eminem-album, er det faktisk en af de stærkere udgivelser ... I forhold til nogle af de seneste års katastrofer må man derfor sige: Det kunne have været værre ... 'Music to Be Murdered By' har stærke momenter, især mod slutningen, hvor Marshall Mathers ikke prøver så hårdt og bare lader den ene linje tage den næste".

Read review

"Eminem er teknisk set stadig en af historiens bedste rappere (...) Og han demonstrerer det igen på sit 11. studiealbum, hvor han i de sidste 31 sekunder af sangen 'Godzilla' får spyttet 224 ord ind mikrofonen (...) Det er lidt over 7 ord og 10 stavelser i sekundet ... Imponerende nok og noget, man straks bemærker, første gang (...) Men anden, tredje og fjerde gang er det mindre interessant i et blitzende tempo at få at vide, hvor sindssygt god Eminem selv synes, at han er ... Han skyder i øst og vest, nogle gange rammer han plet, nogle gange sin egen fod, og derfor sidder man tilbage og undrer sig over, hvad det egentlig er, Eminem vil verden ... Eminem holder (...) stædigt fast i rollen som ham den utilpassede fra trailerparken i Detroit. Men han har samtidig svært ved kun at være den vrede hvide mands rapper i Trumps USA. Ikke mindst musikalsk. Der er stadig enkelte glimt af rockende stadionrap tilbage, men generelt læner Eminem sig mere over mod soulsamples end guitarrock".

Read review