Film / fiction / musicalfilm

Love never dies


Description


Det komponerende spøgelse fra Pariseroperaen, der forførte den smukke Christine er ti år efter flyttet til Coney Island, hvor han bestyrer Phantasma-teatret. Han får lokket Christine med mand og barn til Coney for at optræde. Genforeningen udvikler sig ikke helt efter spøgelsets plan.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Mar. 2012

By

By

Charlotte Cathrine Pedersen

d. 27. Mar. 2012

Love never dies er for alle der holder af Andrew Lloyd Webbers musicals. Formidles sammen med andre musicals.

I Love never dies er det berømte vansirede spøgelse fra Operaen i Paris kommet til New York, Coney Island, hvor han bestyrer en vaudeville-scene, Phantasma, med dværge, stærke mænd og skønne kvinder. Spøgelset har dog aldrig glemt sin elskede Christine fra Pariseroperaen, og det lykkes ham at få lokket sangstjernen Christine, med mand og barn til Coney Island, hvor hun skal optræde. Spøgelset er henrykt for at se hende og sønnen Gustave, men mindre begejstret for hendes ægtemand Raoul. Det kommer for en dag, at Gustave er søn af spøgelset. Dramaet spidser til, jo tættere de kommer på Christines optræden med Love never dies. Den forsmåede sangerinde Meg Giry, der føler sig overset af spøgelset, tager en frygtelig hævn.

Musicalen Love never dies er komponeret af Andrew Lloyd Webber, og filmen er en optagelse af opførelsen fra Melbourne-operaen. Musikken er klassisk Lloyd Webber. Kan ses og opfattes som en fortsættelse af The phantom of the opera, eller som en selvstændig historie.

Flot scenografi, udmærkede kompositioner og dygtige sangere kendetegner Love never dies. Musicalens handling er langt fra den mytiske historie om spøgelset i operaen. Gyset og spændingsmomentet, der har gjort The phantom of the opera til en klassiker, er fraværende i nærværende produktion.