"Han har studeret jazz på Royal Academy of Music. Han foretrækker at synge om ulykkelig kærlighed, af og til kæntrende i desillusion. »Why would I fight for love?/ Why can't I fight for something else?« Hans udtryk er den vestlige musikalitets, ja, han befinder sig det meste af tiden i en gospel- og soulfarvet, men stadig moderne klingende r&b af amerikansk aftapning. I en af hans bedste sange, »Walk«, kører han stilen helt ud over skrænten i frit fald kun udstyret med en faldskærm af sturm und drang. Men på et andet højdepunkt, »Fight For love«, som ovenstående tekst stammer fra, søger han ind i britisk zone, i UK-funky territorium med en housevariant, der betjener sig af en livsaligt technotronic/ hiphouse-hoppende basfornemmelse. Og det klæder ham. Jeg har det lidt sværere med hans ballader, der er fornemt sungne og ganske stilfulde, men også lægger sig som en lige lovlig massiv, sukret ærtesuppe over det sidste af albummet".