Books / nonfiction / erindringer

Love warrior : kærlighedens kriger


Description


Glennon Doyle Melton's (f. 1976) beretning om, hvordan hun som 10-årig fandt trøst i overspisning og som voksen i alkohol og seksuelle eskapader. Men det ændrede sig, da hun mødte Craig og blev gravid. Alt var lykkeligt, lige til hun opdagede Craigs utroskab.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Mar. 2017

By

By

Heidi Buur Pedersen

d. 9. Mar. 2017

Til læsere af beretninger om at rejse sig fra livs-kriser, er her en velskrevet og inspirerende biografi om at lægge et liv med bulimi og misbrug bag sig, finde lykken i et godt ægteskab og så opdage, at det er bygget på en løgn.

Selvom Glennon Doyle Melton vokser op i kærlighed og tryghed, begynder hun fra 10-års alderen at føle sig helt forkert og fokuserer meget på sit udseende. Hun finder hurtigt trøst i overspisning og da hun bliver ældre og opdager alkoholens bedøvende virkning, begynder et liv med misbrug og seksuelle eskapader. Da hun møder Craig og ret hurtigt bliver gravid, lægger hun det vilde liv på hylden og fokuserer på sin familie. Ved et tilfælde poster hun noget om sin fortid på Facebook, og så tager karrieren fart - med blog og bogudgivelser. Alt er lykkeligt, men så opdager hun, at Craig er hende utro. GDM har tidligere udgivet "Carry on, warrior", som endnu ikke er oversat til dansk.

Bogen er blevet lovprist i Oprahs Bookclub, og det er velfortjent, for det er en meget vedkommende og ærlig fortælling fra en modig kvinde der tør vise sin sårbarhed. De fleste kvinder vil kunne relatere til de følelser og tanker GDM beskriver og finde inspiration i at gøre op med fortidens mønstre for at kunne finde sig selv helt. GDM skriver varmt og ærligt, og uden den frelste tone der kan være hos dem, der har fundet den rigtige vej.

Lignende titler om at overvinde kriser er RåstyrkeI morgen stopper jeg og I morgen stopper jegLignende titler om at overvinde kriser er Råstyrke og .