Books / fiction for children / roman

Lucy & Lucifer : en luset affære


Description


To lus mødes på Peters hoved. Her lever de i sus og dus og får en stor familie. Lige indtil Peter bliver ked af al den kriblen og kløen, og hans mor finder lusekammen frem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Sep. 2010

By

By

Bo Knudsen

d. 30. Sep. 2010

Lille højtlæsningsbog om lus. Især til brug ved lusekampagner i institution og skole eller ved lus i familien. Ca. 5-9 år.

Karius og Baktus er den oplagte inspirationskilde, når der skal laves bøger om skadedyr som lus. Både handling, tekstmængde og det fysiske format lægger sig tæt op ad forbilledet, og de to forfattere indleder da også med en tak til Thorbjørn Egner. To lus mødes på Peters hoved. Her lever de i sus og dus og får en stor familie. Lige indtil Peter bliver ked af al den kløen, og hans mor finder lusekammen frem. Efter at have prøvet luseshampoo og andre midler forgæves. Vi får sympati for lusene, men ikke mere end at de gerne må forlade Peter (for at ende i hans mors hår...). Historien er udmærket at læse højt, og illustrationerne supplerer fint med lus med menneskelige ansigtsudtryk.

Historien ligner de to ligeledes Karius og Baktus-inspirerede billedbøger for nogenlunde samme publikum: Lise Lus og Luse-Lars (2006/39) Lusen Luske (2004/33). Sally Sharf er kendt fra de tre historiske romaner i serien Det magiske ur (2005-2007).

Hyggelig lille historie om et emne, der bliver stadig mere aktuelt, i takt med lusenes stigende resistens. Især til brug når man har problemet tæt på.