Books / fiction for children

Ludvig får besøg


Description


Billedbog. En dag banker det pludselig på Ludvigs dør. Det er forskellige dyr, der gerne vil sove hos Ludvig. Da de alle endelig er kommet ind, vil dyrene pludselig hjem igen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 17. May 2016

By

By

Henriette Olesen

d. 17. May 2016

Historierne om den elskelige kanin Ludvig er her udgivet på et nyt forlag. Bøgerne er gode til oplæsning for 2-årige, da de alle har et let genkendeligt univers.

Små kvadratiske billedbøger om den skønne kanin Ludvig. I disse fire bøger skal han lave helt almindelige ting, så som at tage tøj på, finde ud af hvad dyrene hedder, have venner til overnatning og lege med sin bamse. Det er selvfølgelig ikke altid helt ligetil, og Ludvig får da også fjumret godt i det, men til sidst løser tingene sig altid.

Bøgerne udgives her med en meget farverig forside, men ellers er illustrationerne magen til de tidligere udgivelser, dog er farverne mere klare. Bøgerne om Ludvig er søde, små historier om almindelige hverdagsscenarier. Ludvig kludrer i helt simple ting, og derfor kan selv de helt små læsere føle sig gode, og vide bedre. Forfatteren har siden 1980'erne skrevet mere end 30 bøger om kaninen Ludvig. Disse adskiller sig ved nye forsider, der gør bøgerne lidt mere indbydende og nutidige at se på.

Bøgerne minder på mange områder om Kan selv!, der også handler om hverdagsting med dyr som hovedpersoner.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Kirsten Bystrup

d. 18. Dec. 2018

Billedbog. Endnu en titel i serien om Ludvig, (som nu er oppe på 9 bøger). Ludvig får besøg af en række forskellige dyr: en gris, en hund, en mus, en flodhest, en ræv, en løve, en abe og enbjørn. De vil alle gerne sove hos Ludvig, som da også får dem placeret rundt omkring i kasser og kurve, skabe og skuffer, én i badekarret, én i en balje og en enkelt under trappen. Da alt skulleånde fred og være i den skønneste orden, bliver der et forfærdeligt spektakel. Alle dyrene vil hellere hjem og sove: én skal tisse, én har glemt sin bamse, én er tørstig, én kan ikke sove når lyseter tændt o.s.v. Så til sidst er Ludvig alene og går selv i sin egen seng og sover med sin bamse, som han plejer. - En enkel historie med en enkel handling, som børn i 2-2 Vi års alderen let kanfølge og fryde sig over. Dyrene er tegnet i en let humoristisk streg, som af og til slører deres karakteristika. Men det opvejes af, at de er sjove og hyggelige bekendtskaber.