Books / nonfiction / billedværker

Luksussyner
Luxury visions (multiple languages)


Description


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Udstillingskatalog med malerier og tegninger af Lars Nørgård (f. 1956).

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Oct. 2011

By

By

Jette Andreasen

d. 20. Oct. 2011

Maleren og tegneren Lars Nørgård (1956-) udstiller på Kunsten i Ålborg, og bogen er udstillingens fyldige katalog med tekst på dansk og engelsk. For alle, der holder af at følge med i samtidskunsten.

Kunstneren er en central skikkelse på den danske kunstscene, men svær at sætte i bås. Udgangspunktet er den generation, som i 1980'erne fik betegnelsen "De unge vilde", og Lars Nørgård var en del af Værkstedet Værst. Fra et figurativt maleri med en mørk tone kom der farver på paletten i figurmalerier præget af såvel humor som melankoli inden de senere års abstrakte farveflader i et centrifugalt billedsprog i store formater. Skulptur og tegninger i en absurd, humoristisk stil er det også blevet til. Katalogets 2 tekster udfolder malerens univers støttet af fejende flotte værkgengivelser. Med udstillings- og litteraturliste.

Bogen indeholder både ældre og helt nye værker. Den fungerer således som opdatering af 2 tidligere bøger; Trine Ross: Lars Nørgård, 2006 og Dårlige nerver, 2007 med tekst af Lisbeth Bonde.

Et fyldigt og smukt illustreret udstillingskatalog om en central dansk kunstner i tiden.