Books / fiction / humor

Lunch. Bind #2 : På dybt vand


Description


Tegneserie. Selv om kontormedarbejderen Kjeld formår at få morgenkaffen til at gå direkte over i frokosten, ligger hans arbejdsindsats på kontoret på et stabilt niveau - lavt, men stabilt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. June 2018

By

By

Steffen Kronborg

d. 6. June 2018

Alle arbejdspladser kender Kjeld: kollegaen med det kæmpestore ego, den lave arbejdsmoral og de tåbelige kommentarer til enhver tænkelig situation. Uden Kjeld ville alt være meget lettere - men også mere kedeligt. Arbejdspladssatire for voksne i tegneserieregi.

I løbet af 10 år har "Lunch" udviklet sig til at være en af Norges mest populære stribetegneserier. Serien kan læses i en lang række aviser, her i landet i Ekstrabladet, og Børge Lund har modtaget adskillige tegneseriepriser for "Lunch".

Hovedårsagen til "Lunch"'s succes er tegningernes slagkraftige enkelhed kombineret med en høj grad af genkendelighed i vittighederne. Hvem har ikke prøvet at blive afvist af kundesupporten, fordi ens computer mangler at blive opdateret til version 13.252.2-B? Eller at kede sig ihjel til en præsentation af et firma, der vil arbejde "hårdt for at sætte dig og dine værdier i centrum"? Nyt i bind 2 i forhold til det første albums enkeltstriber og enkeltsider er den 9 sider lange beretning om en teambuildingsudflugt, der ikke forløber helt som forventet. Sjov satire for alle, der har prøvet at være ansat i en organisation.

Det oplagte forbillede for "Lunch" er Scott Adams' "Dilbert" med omkring 30 år på bagen. Pointerne i Adams' tegneserie er som regel en smule mere skarpe end pointerne i "Lunch", men den norske tegneserie er en god erstatning for læsere, der savner nye striber med "Dilbert".