Lyn på en motorvej : digte

I Daniel Denciks, (f. 1972), debutdigte demonstreres endnu en version af det uopslidelige litterære motiv: "Portræt af kunstneren som ungt menneske." I hurtige tilbageblik til barndom og pubertet handler det om længslen efter "at komme væk herfra" - dvs. væk fra borgerlighed og forudsigelighed - og finde en ny identitet i rollen som boheme og digter, hvor jeget med lige dele patos og ironi ser sig selv som fortsættelsen af en lang og stolt tradition: "det er min tur/ disse år./ min tur med/ oprejst pande. min tur på/ de stores grave/ at lægge sten. - Digtene tematiserer frigørelse og revolte som livsform, både proklamerende, udadvendt, men også med en sårbar viden om frigørelsens afmagt og begrænsede rækkevidde når den må nøjes med at spejle sig i de billeder og klichéer som kultur- og underholdningsindustrien har skabt. Hvor digtene er bedst har de en ironisk distance til disse klichéer, mens de andre steder lader sig fange ind af dem og ender i en lidt for udvendig og bralrende (selv)iscenesættelse, hvor sproget nok er sat i højeste omdrejningstakt, men alt for hurtigt taber højde og bærekraft. DD kan uden tvivl noget med sproget, men kommende bøger vil vise om han også for alvor har noget at skrive om.

Read the full assessment