Lys finale

"Som soundtrack til det liv, der leves i dagtimerne, har det for lidt kant til, at jeg for alvor føler sig draget. Albummet som helhed fortoner sig for mig, ligesom flere af sangene, der slutter i en fade. Til gengæld forestiller jeg mig, at det vil det fungere perfekt til at spille ud i stuen en sen aften, mens man går og rydder lidt op efter en fest og lige skal lande i nuet. Hvis det er det sådan, det er tænkt, er det jo lykkedes ret godt".

"Der er for mange søvndyssende sange med banalt indhold på nyt album fra Marie Key ... Albummet begynder og slutter rigtig godt ... Men midt imellem de to modne højdepunkter styrtdykker kvaliteten i nogle indslag. Det ender i søvndyssende skæringer, der ikke burde slippe gennem sangerindens og selskabets kvalitetskontrol ... Musikken er stillestående og mere døsig, end den er fængslende meditativ (...) en tilbagelænet plade, der er for kedelig selv til søndage".

Read review

"Marie Key skruer ned for tempoet og op for inderligheden på »Lys Finale«, der er lavet i selskab med jazzduoen Bremer/ McCoy ... Som sådan er det et yderst vellykket samarbejde. Og et tiltrængt kunstnerisk hamskifte for Marie Key. Det kan godt være, at der ikke er et radiohit i sigte her. Men hvem har også lyst til at tænde for den, når man i stedet kan forsvinde ind i den her boble af skønhed og indre ro?".

Read review

"I parløb med stemnings-mestrene i Bremer/McCoy har Marie Key lavet en slags jazzplade ... Trioen Bremer/McCoy/Key [er] mest en god idé på papiret. Resultatet føles som en parentes af en plade, hvor Marie Key gemmer sig så meget inden for klammerne, at man som lytter ville ønske, hun ville bryde lidt ud undervejs. Udtrykket bliver lige lovlig pænt ... Et album, der som helhed er så høfligt og nydeligt, at jeg næsten ville ønske, at nogle af Keys gamle musikalske legekammerater kom brasende forbi. De måtte hjertens gerne stinke af sprut og komme direkte fra morgenfesten og spolere den næsten øretæveindbydende ro".

Read review

"Popsangeren Marie Key opsøgte jazzduoen Bremer/McCoy (...) Og på sin vis passer de eminent sammen ... I disse 10 sange mødes en blød bas, endnu blødere klaver og en rolig, tempereret stemme i en slags kammermusik, der fra første sang prøver at slukke for den digitale verdens opmærksomhedskrævende bippen ... De tre tilbagelænede minimalister kører meget i samme spor. Musikken gror naturligt og udgør et pænt, velment helle fra kaosset udenfor ... Man savner ikke trommer eller et større band, men derimod flere overraskelser, fremmede dufte og galaktiske rejser. Den slags kommer først i de sidste tre sange".

Read review