Forf. har tidligere skrevet Krystaluniverset (2000), som nærværende bog indirekte refererer til. Emnet er en kobling af højteknologi og New Age, og med sin begejstring for begge dele ser forf. i indledningen frem til at fusionere fortid, fremtid og nutid til det, hun kalder samtid. Rammen er to yngre amerikaneres forskning i rumfartsteknologi; den rationalistiske videnskabsmand spørger, og den anden - en mere nørdet forsker med en kosmisk bevidsthed og et stort ønske om at frelse verden - svarer med lange forklaringer. I en opremsende og ret rodet tekst blandes begreber fra moderne videnskab som f.eks. kybernetik, nanoteknologi og stamceller med fluorescerende plasma, kosmiske energistrømme, healing og meget mere. Forf. er mest på hjemmebane i det sidste, uden dog at puste meget liv i sine udførlige beskrivelser af samfund i rummet - uanset om det er jordboernes højteknologiske rumstationer, Atlantis eller "en lysende planet, hvis visdom er så høj i oktaven .. ". Bogen slutter med at de to forskere oplever ødelæggelsen af WTC i New York og derefter får et nyt incitament til videre arbejde for menneskeheden. Dialog og persontegning er sporadisk.