Børns møde med den sorg, deres forældres for tidlige død udgør, kan påvirke dem livet igennem. Bogen henvender sig til alle, der har mistet en forælder som barn og pårørende og fagfolk, der efterfølgende skal tage vare på det efterladte barn.
Hvert år mister mange børn en nær slægtning og tabet kan medføre, at barnet oplever følelser som skyld, vrede, afmagt, ensomhed eller angst. Denne bog tager udgangspunkt i forfatterens og hendes tre søskendes erindringer om deres fars død for over 30 år siden, og den indvirkning dødsfaldet havde på deres liv, både i tiden lige efter og den påvirkning tabet har den dag i dag. Bogen er opbygget kronologisk omkring tabet af faderen og derefter en række nedslag i de fire søskendes sorgbearbejdelse og minder om tabet. Hvert kapitel indledes med generelle beskrivelser af børns reaktionsmønstre, derefter en konkret tekst om forfatterens personlige tab og løbende følges kapitlerne af korte afsnit om sorgteori.
De teoretiske overvejelser om sorg og sorgreaktioner giver den private fortælling en ekstra dimension, der kan hjælpe andre familier i samme situation. Bogen er personlig, men sorg er universel, og mange vil derfor genkende egen sorg i de fire søskendes beretning.
Den minder om Når mor eller far dørKun et knust hjerte er heltVi er her endnu og Kun et knust hjerte er helt. Vi er her endnu beskriver tabet fra den efterladte forælders perspektivDen minder om Når mor eller far dør og . Vi er her endnu beskriver tabet fra den efterladte forælders perspektivDen minder om Når mor eller far dør og Kun et knust hjerte er helt. beskriver tabet fra den efterladte forælders perspektiv.