Books / nonfiction

Lyst til læring : om at opdage verden med børn


Description


Ud fra konkrete eksempler fra nyere nordisk forskning belyses hvordan børn lærer og bliver klogere på verden samt hvordan voksne kan understøtte denne læring, så børnene får mulighed for at udvikle de nødvendige kompetencer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. June 2013

By

By

Jytte Bræmer

d. 18. June 2013

Til pædagoger i daginstitutioner samt pædagogstuderende.

Indførelse af pædagogiske læreplaner i daginstitutioner og den megen fokus på tidlig læring stiller nye krav til pædagogisk praksis og kompetence i vuggestuer og børnehaver. I bogen sættes der fokus på, hvordan børn lærer og skaber mening og på, hvordan voksne aktivt kan understøtte børn i processen. Efter et indledende afsnit om læring set i et udviklingspædagogisk lys introduceres legen som en forudsætning for læring. I de efterfølgende afsnit præsenteres læring på forskellige områder: tal og matematik, begreb og forståelse for naturen, sprog og tegn, og afslutningsvis belyses hvordan indflydelse, medbestemmelse og demokrati kan gøres relevant på førskoleniveau. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog og inddrager den nyeste nordiske forskning på området, hvor det er relevant. Bogen er praksisnær og er fyldt med små cases fra dagligdagen, der eksemplificerer bogens hovedpointer. En bog, der bør stå på alle faglige hylder i daginstitutionernes personalerum. Kan bruges på pædagoguddannelserne, men den er kun en introduktion til teorierne og kan ikke stå alene i den sammenhæng.

Læring og udvikling i daginstitutioner, 2012 og Didaktik i børnehaven : planer, principper og praksis, 2009 kan sammenlignes med denne, der dog er mere praksisnær.

En introduktion for daginstitutionspersonale til, hvordan der kan arbejdes målrettet med læringsprocesser i børnehave og vuggestue.