Books / fiction / roman

Mågeprædikanten


Description


To amerikanske mormoner rejser til en lille dansk ø, hvor de vil missionere for deres tro. Det viser sig at være en meget vanskelig opgave.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Feb. 2014

By

By

Per Månson

d. 24. Feb. 2014

For læsere med hang til småfilosofisk humor.

Den amerikansk fødte forfatter slog sig som ung ned i Danmark og udgav i 1984 Kejserens nye kittel. To unge amerikanske mormonmissionærer er på vej til en ø, der er en slags genspejling af Anholt. De har ikke haft stor succes med deres forehavende i syndige København, så nu skal budskabet spredes i et lille og overskueligt lokalsamfund. Den ene, Millard, er indesluttet og tynget af en traumatisk fortidshændelse, mens hans kammerat Todd er mere åben. De mødes først med mistro, men efterhånden som de lærer de lokale spilleregler, bliver de accepteret, men det er på lokalsamfundets og ikke missionens præmisser. Det er en teksttung bog med mange filosofiske omveje, men den har også steder af humor og stor indsigt og jeg synes, historien forløses og løfter sig i slutningen, men spørgsmålet er, hvor mange, der når så langt.

Egentlig er det en klassisk dannelsesroman om at finde sig selv, som man ser i mange afskygninger, men lige den her vinkel kan jeg ikke finde paralleller til.

En velskrevet, men tung roman med glimt af humor og en forløsning til slut.