Books / fiction for children

Månens drøm


Description


Billedbog. Månen keder sig, og ved daggry rejser den ned på jorden og gør alle de ting den drømmer om.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Oct. 2008

By

By

Inger Søndergaard

d. 27. Oct. 2008

Fantasifuld og charmerende billedbog for børn fra 3 år om månens drømme og forestillinger om, hvad den kunne lave på jorden.

Forfatter og illustrator er af spansk oprindelse og udgiver bøger i Belgien, men er ikke endnu ikke set i danske produktioner. Hendes charmerende nonsens billedbog handler om månens jordomrejse. Den er lavet som en kalender, hvor hver dobbeltside i tekst og billeder fortæller hver sin barnlige forestilling om hvad månen ville lave, hvis den kom ned på jorden. Når bogen åbnes og vendes 90 grader opstår oplevelsen af rejsen. Månen er en lille kantet figur, der bruger sine meget lange og tynde ben til at sejle, cykle, køre på rulleskøjter, plukke blomster, shoppe og gå i zoologisk have. Illustrationer er i pastelfarver, store og lyse, men siderne er også fulde af små finurlige detaljer, som udvider historien. Ser man nøje efter er der også små collager, ord eller fotografier at finde rundt om på siderne. Bogens billedside er noget særligt og fuld af poesi og magi, hvorimod teksten er mere konkret og holder sig til at beskrive månens drømme.

Der er mange billedbøger om månen, men ingen der på samme måde tager månens synsvinkel og menneskeliggør den. På enkelte områder kan den dog ses som en moderniseret og fransk/spansk version af Spang Olsens Drengen i månen der i 2008 udkom i en ny udgave.

En smuk men også noget anderledes billedbog, der vil appellere til børn og voksne med sans for det finurlige lidt skæve.



Information and editions