Måske er håbet større end virkeligheden

En universitetsprofessor gennemgår en livskrise, opsiger jobbet og forlader konen for at tage hjem til sin barndomsby, hvor han finder ud af, at hans liv ikke formede sig helt som ønsket. For voksne læsere.

En universitetsprofessor, der er meget succesrig og har været brugt af både medier og skiftende regeringer, brænder pludselig ud i en alder af 60 år. Han siger sit job op og forlader sin kone for at vende tilbage til den fynske landsby, hvor han voksede op i 1970'erne. Her bruger han tiden på at fikse sine afdøde forældres hus op og gennemtænke, hvad der skete med barndomsvennen Rune og hvorfor livet formede sig, som det gjorde.

Tørt skrevet med flere nærmest minutiøse beskrivelser af hovedpersonens daglige gøremål. Men det er også en humoristisk skrevet og klog bog. Beskrivelsen af livet som professor på et universitet og livet som ung i provinsen i 1970'erne er gjort med stor indsigt og på en måde, så man sagtens kan leve sig ind i de forskellige miljøer. Og man fornemmer også, hvordan hovedpersonen nærmest trækker vejret lettere, når han skifter åndens arbejde ud med kroppens. Samtidig er der også plads til antydninger i teksten, som læseren selv kan fundere over.

Finn Weidemann har tidligere skrevet romanen I grunden har vi det jo godt, der også foregår i 1970'erne.

Read the full assessment