Måske Esther

Gribende og vigtig fortælling om en vidtforgrenet families historie og skæbne før, under og efter holocaust. Til læsere med interesse for holocaust og slægtshistorie.

Katja Petrowskaja beretter om sin store familie med rødder i Polen og Ukraine og prøver gennem en række fortællinger at samle brikkerne i slægtens mangfoldige historie, der på grusom vis er præget af holocaust. Vi møder bl.a. grandonklen, der i 1932 myrder en tysk diplomat i Moskva, Simon der grundlægger et hjem for døvstumme børn i Warszawa og Katjas oldemor, der i 1941 blev skudt i Kiev. Hver fortælling tager udgangspunkt i en eller flere personer i familien, et bestemt sted eller begivenhed. KP modtog i 2013 den tyske Ingeborg-Bachmann-Preis for bogen.

Stærk, personlig, men også en svær og fragmentarisk beretning, som vil udfordre mange læsere. De utallige familienavne fra både morens og farens side kan være ret forvirrende. Fx bruges op til fem forskellige navne om farmoren. Det virker da også af og til som om KP selv taber tråden. Man mangler en slægtstavle over familien og et kort med angivelse af de steder, KP har besøgt i sin research. Stærkest indtryk gør kapitel 5 om massakren ved Babij Jar, hvor 33771 jøder blev henrettet i 1941.

Der er fx Karin Lützens Mors hemmelighed, 2009, der fortæller en personlig historie kombineret med forskning.

Read the full assessment