Books / nonfiction / kogebøger

Mad fra Asien


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. Mar. 2004

By

By

Birgitte Bornæs

d. 31. Mar. 2004

De generelle tendenser i det asiatiske køkken helt bredt set: magert kød/fisk, mange grønsager, lynstegning eller kogning, spændende krydderier eller krydderurter præsenteres i denne kogebog i magasinformat. Der er en kort 4-siders indledning om asiatiske retters karakteristika og de typiske ingredienser og om specielle tricks i tilberedningen - f.eks. wok-stegning, kogning af sushi-ris, og herefter følger de 50 opskrifter, opdelt i kategorierne supper og snacks, nudler og ris, fisk og kød samt desserter. Det er altså middage, man tilbereder i denne stort og flot illustrerede bog, hvor store farvefotos viser det færdige resultat. Asiatisk mad passer fint til den unge og den sunde trend i madlavning, og der findes også allerede adskillige kogebøger på området, mere eller mindre specialiserede på lande eller typer af mad. Denne kan fint supplere tilbuddet, hvis det ikke allerede er mættet.