Madeleine Albright er født i Tjekkoslovakiet. Familien flygtede fra fascismen og siden fra kommunismen og kom til USA, hvor den 11-årige Madlenka fik mulighed for at realisere den amerikanske drøm og ende som den højst rangerede kvinde i amerikansk historie som udenrigsminister i Clintons sidste regeringsperiode. Som mor til tre stod hun op kl. halv fem hver dag i tre år for at færdiggøre sin universitetsopgave, og hun fortæller åbenhjertigt om en smertefuld skilsmisse fra sin mand. Den sidste halvdel af bogen, der handler om de fire år som udenrigsminister, har en temmelig udførlig gennemgang af de udenrigspolitiske problemer hun skulle forholde sig til, men giver også plads til med lune at fortælle om de trængsler hun mødte i en mandsdomineret verden. Hun gør en dyd af i sine erindringer ikke at adskille sin personlige baggrund fra det professionelle virke, og peger på hvordan hendes baggrund som østeuropæisk flygtning var en drivkraft for hende i forsøget på at lave en fredsaftale i det borgerkrigshærgede Jugoslavien. Biografier, også de politiske, er som bekendt i høj kurs i øjeblikket, og Madeleine Albrights erindringer giver både et billede af en stærk og sympatisk kvinde, og et indblik i et stykke verdenspolitisk samtidshistorie.