Skildring af Edith Piafs liv i slutningen af 2. verdenskrig. Om hendes karriere, beskyldninger om samarbejde med tyskerne og forholdet til den yngre sanger Yves Montand. For læsere af biografiske romaner.
I 1944 er besættelsen af Frankrig ophørt. Edith Piaf bliver beskyldt for at have samarbejdet med den tyske besættelsesmagt og kæmper for at bevise sin uskyld. Samtidig er hendes karriere på sit højeste, hun optræder for store menneskemængder og det er i denne periode, hun også skriver “La vie en rose", som hun er mest kendt for. Hun indleder et kærlighedsforhold til den unge sanger Yves Montand, samtidig med at hun også er hans musikalske mentor. Romanen foregår i årene 1944-1946.
Meget fin fortælling om Edith Piaf og hendes liv de sidste år af og første år efter 2. verdenskrig. Den skildrer, ifølge forfatteren, bevidst ikke hendes nedtur og misbrug, men i stedet de år, hvor hendes karriere var på sit højeste, og dermed vises den stærke kvinde, hun også var.
Romanen er en del af serien “Stærke kvinders skæbner", hvor Frida Kahlo og livets farver af Caroline Bernard indtil videre er udkommet på dansk.