Bortset fra en rystende forestilling på Strøghusteatret for år tilbage og opdukken på det seneste i bøsse-kredse har bøsser som KZ-ofre ikke været behandlet i litteratur og forskning. Denhomoseksuelle emancipation har dog ført til krav om oprejsning for også denne gruppe. Med titlen her får vi en ung østrigers historie (anonym, til Heger) frå arrestation til befrielse ved Tysklandssammenbrud. Han bar den rosa trekant, kategorien der rangerede under jøderne. Beretningen er en parallel til andre naziofres, og dens interesseværdi ligger i påpegningen af en fortiet offergruppeslidelse. Man oplever uhyrlig tilstand af sjælelig korruption, lejrorganisationen o.s.v. Intel kompromis er utænkeligt for at overleve, og bogens jeg er overordentlig heldig. Det er såvidst intetlitterært værdifuldt værk. Oversættelsen vakler hist og her, og dertil er typografien trist og primitiv, men bogen er et godt eksempel på, at følelsen bag et emne og dette i sig selv bliver legitimanskaffelsesgrund.Nogle ganske få noter opklarer de enkelte problemer undervejs.