Mafiaens mænd

Forfatteren skrev i 1990 en bog med samme titel, men som forordet fortæller er der siden kommet megen ny viden om den sicilianske mafias interne organisation. Bogen starter med baggrunden for den sicilianske mafia i en senatshøring om organiseret kriminalitet fra 1952, hvor mafiaen karakteriseres som "den store internationale sammensværgelse". Herefter fortæller TH om den historiske struktur og organisationen af mafiaen, familiestrukturen med udgangspunkt på Sicilien og begrebet "mafiamentalitet". I de næste afsnit beskriver TH mafiaen gennem tiderne, fra "den klassiske mafia" (1860-1943), over efterkrigstidens mafia (1943-1960), den såkaldte "gangstermafia" (1960-1970), til nutidens forretningsmandsmafia (1970-). De sidste to afsnit fortæller om mafiaens fjender og mafiaen i det nye årtusinde, og stiller bl.a. spørgsmålet om mafiaen kan besejres. Bogen er en blanding af tekster, interviews og citater der ofte bedre en mange ord fortæller om mafiaens kerne og overlevelseskraft, f.eks. "Jeg ved intet, jeg så intet, jeg var der ikke, og hvis jeg var der, sov jeg". Interessant og tankevækkende læsning. Kan også bruges til opgavebrug fra gymnasieniveau.

Read the full assessment

Pointen i Mafiaens mænd er ved hjælp af samtidige og lokale kilder at vise, hvad der egentlig kræves af et statsapparat, for at undgå en samfundsudvikling, der giver grobund for mafiabevægelser. Sådan har jeg læst det bearbejdede fagspeciale, som cand.mag. i italiensk og historie Thomas Harder har udgivet. Fra ca. 1860 op til 1990 tegnes udviklingen i den syditalienske og sicilianske mafia. Thomas Harder giver en lang række eksempler på enkeltpersoners utrættelige indsats i bekæmpelsen af mafiaen. Det har ofte været med livet som indsats for dommere og politifolk, mens kirkens folk indtil nu er gået ram forbi. Bogens omslag har folkelig appel. Husarerne, der bliver lokket indenfor, fortsætter næppe med at læse Tomasi di Lampedusa: Leoparden eller Leonardo Sciascia: Uglens dag som citeres for troværdige skildringer af fnafia ledertyper. De kommer næppe heller gennem de politiske intriger. For mig ser det ud som om forfatteren har haft svært ved at løsrive sig fra specialeskrivningsmetodiken. En fyldig bibliografi, hovedsagelig til italiensk og engelsk litteratur, placerer bogen som interessant for de, der ønsker at få et indblik i de særlige mekanismer i Syditalienske samfundsforhold.

Read the full assessment

Pointen i Mafiaens mænd er ved hjælp af samtidige og lokale kilder at vise, hvad der egentlig kræves af et statsapparat, for at undgå en samfundsudvikling, der giver grobund formafiabevægelser. Sådan har jeg læst det bearbejdede fagspeciale, som cand.mag. i italiensk og historie Thomas Harder har udgivet. Fra ca. 1860 op til 1990 tegnes udviklingen i den syditalienske ogsicilianske mafia. Thomas Harder giver en lang række eksempler på enkeltpersoners utrættelige indsats i bekæmpelsen af mafiaen. Det har ofte været med livet som indsats for dommere og politifolk,mens kirkens folk indtil nu er gået ram forbi. Bogens omslag har folkelig appel. Husarerne, der bliver lokket indenfor, fortsætter næppe med at læse Tomasi di Lampedusa: Leoparden eller LeonardoSciascia: Uglens dag som citeres for troværdige skildringer af mafia ledertyper. De kommer næppe heller gennem de politiske intriger. For mig ser det ud som om forfatteren har haft svært ved atløsrive sig fra specialeskrivningsmetodiken. En fyldig bibliografi, hovedsagelig til italiensk og engelsk litteratur, placerer bogen som interessant for de, der ønsker at få et indblik i desærlige mekanismer i Syditalienske samfundsforhold.

Read the full assessment