Books / fiction for children / roman

Magerens arvtager


Description


Fantasy. Endnu engang har dronningen og landet Niacondra problemer, og de fem drager ud for at befri en Kiwar fra fængslet i Zoinar, der måske sidder inde med løsningen på dronningens og landets problemer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. July 2012

By

By

Susanne Dahl Jensen

d. 11. July 2012

Bind to i fantasytrilogien Niacondra for læsere fra 12 år. Kan læses uafhængigt af første del. Anden del er på nogen flere sider end den første og har et helt andet layout, selvom det er samme illustrator. Signalerer lidt mere unge og voksen fantasy end den forrige. Flot, fængende forside, der fint signalerer indhold med henvisning til det middelalderlige, mystiske og fantastiske.

Forfatter Martin Johansen har kun begået 1. og 2. del i denne serie. I første del Skyggen over Niacondra, 2003 mødes dværgen Barzak, troldkvinden Kimayor, tyveknægten Taidrus og slettemanden Titras for sammen at drage ud på en hemmelig og farlig mission for at redde landet og dronningen fra en forfærdelig fjende. I Magerens arvtager drager de nævnte samt den unge præst Dosimo ud for at befri et medlem af Niacondras ærefulde krigergruppe, Kiwarerne, for at redde det middelalderlige land Niacondra. Denne fantasy-serie for unge er efter en meget traditionel fantasy-opskrift med magi, mystik og krig, bundet op om historien om Magerens arvtager. En fin fortalt historie med et udmærket sprog. Den fængende mystiske forside skal nok formidle bogen. Dog er bagsideteksten lidt lang, men fortæller fint om indhold.

Det virker som om forfatteren har hentet megen inspiration hos andre historiske fantasy-romaner som fx Josefine Ottesens Krigeren, 2001.

En lidt mere fyldig anden del i serien og et udmærket bud på en dansk fantasy-serie med middelalderlige toner.