Intellektuel romantisk komediedrama, som henvender sig til blandt andet fans af Woody Allen. Til det ældre publikum, som gerne vil udfordres, selvom de har valgt en romantisk film. Kan ses fra 11 år.
Maggie er en ung kvinde, der har en plan: Hun vil have et barn. Hun har dog ingen kæreste og har aldrig været i et længerevarende forhold. Hun tager derfor sagen i egen hånd og opsøger en mandlig bekendt, som vil være behjælpelig med den del af sagen. Maggie underviser på universitetet og en dag støder hun tilfældigt på en ny, ældre mandlig underviser, John, som hun efterhånden tilbringer meget tid med. John er dog gift og far til to børn. Men Maggie har jo en plan: hun er ved at inseminere sig selv, da John ringer på og siger, at han er forelsket i hende. De to bliver gift og får selvfølgelig et barn. Men ikke alt er fryd og gammen mellem John og Maggie. Han snakker for meget i telefon med sin ekskone, har ingen forståelse for Maggies karriere og forstyrrer egentlig bare Maggie og datteren. Så Maggie laver en ny plan.
Rammerne til en sjov, intellektuel romantisk film er sat, men filmen skuffer. Skuespillerne spiller godt, men det hele bliver for kunstigt. Man tror simpelthen ikke på personerne, der er alt for karikerede. Filmen vil for meget: komedie, romantik og drama, og intet af det lykkes.
Filmen leder tankerne hen på Woody Allens New Yorker-komedier, eller hans mere romantiske og forviklede fx Magic in the moonlight.