Books / nonfiction

Magiske materialer - i væven


Description


Ud fra eksperimenter med farveblandinger, plisseringer, flotteringer og andre vilde effekter forklarer forfatteren om materialerne og deres håndtering til brug for vævere som har lyst til at lære om nye garner.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Jette Andreasen

2007

Forfatteren er kunsthåndværker. En væver, der intensivt har eksperimenteret med garntyper og her videregiver sine erfaringer. Man skal således være en ferm væver for at kunne følge processen.

De magiske materialer, der er tale om, er garntyper, som kan tilføje det vævede et ekstra touch ofte i form af plisseringer. Crepegarner, metalgarner, elastiske garner og valke- og krympevillige garner har fået hver deres kapitel, der beskriver garnernes egenskaber, og hvordan de bedst bruges. Til hver findes en udførlig opskrift på et tørklæde, et sjal eller en jakke. Der gives også en række praktiske anvisninger og gode råd om arbejdet med bomning, sølning, selve vævningen og om velegnede bindinger. Arbejdet følges til dørs med afsnit om efterbehandling og montering, samt krympeskema og forhandlerliste. Bogen er smukt illustreret med nærbilleder af processer og store fotos af de færdige tekstiler. Ikke mindst forsidebilledets plissétørklæde i hør og uldcrepe med repskant i kobbertråd er et eksempel på det meget flotte kunsthåndværk.

Forfatteren kommer her dybere ned i materialetilegnelsen end Vævning for Venus, 2006, der også viste eksempler på vævning i tilsvarende design.

En meget inspirerende vævebog, der vil kunne få inkarnerede vævere til at betræde nyt land.


Kunstuff

2007, No. 16

By

By

Gina Hedegaard Nielsen

2007, No. 16