En håndarbejdsbog til alle der elsker vævning.
Væv i tiden - 25 år med væveskolen handler om væveskolen i Greve som blev grundlagt i 80'erne af Jytte Bertelsen. Der gives information om væveskolen og forskellige væveteknikker så som dobbeltvævning og computerstyret vævning. Desuden gives der eksempler på antikkens bindinger. Der er billeder og anvisninger på så forskellige vævede arbejder som tørklæder, tasker og plaider. Væv i tiden - 25 år med væveskolen viser hvordan der kan eksperimenteres med væveteknikker. Der er god litteraturliste, stikordsregister samt forhandlerliste.
Vævning er ikke det mest hotte indenfor håndarbejde. Der udkommer heller ikke så meget litteratur herom for tiden. Alene derfor har denne udmærkede bog sin berettigelse på bibliotekerne.
En udmærket håndarbejdsbog om væveskolen i Greve og de forskellige væveteknikker, der eksperimenteres med her.