Her er så den direkte fortsættelse til Herrens mark, en af vinterens allerbedste og samtidig mest solgte danske romaner. Når man har læst ca. 25 bøger ind imellem, så står nogle af bipersonerne lidt svagt i erindringen, mens hovedpersonerne står tydeligt. Det er jo ulempen ved fortsatte romaner. De tre hovedpersoner er fortælleren Erling, der er journalist og forfatter, hans hustru, der foretrækker en karriere indenfor skolevæsen og politik frem for at få børn, og hans genfundne ungdomselskede, der nu er gift med formanden for hans Venstreblad i Frederikshavn. I dette afsluttende bind får vi den store ægteskabelige krise, hvor den bløde og vege Erling omsider træffer sit valg, men uden at opnå andet end dyb frustration. Samtidig er det også fortsat en vældig samfunds- og tidsskildring fra 50'erne om de politiske, økonomiske og redaktionelle udviklingstendenser i Nordjylland. Det er fortsat en meget velskrevet, detaljeret roman, men der var mere udvikling og gods i 1. del, synesjeg. Her i Magtens folk er der en del masseoptrin, som føles mindre intense end de kølige og hede følelser mellem hovedpersonerne. Men som helhed er de to bøger et hovedværk i Aalbæk Jensens vægtige forfatterskab og i den realistiske romantradition.