Film / fiction for children / tegnefilm

Make mine music


Description


10 forskellige musikstykker fra forskellige musikgenrer illustreres i tegnefilm, der enten underbygger en handling, en stemning eller forklarer et stykke musik.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Feb. 2011

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 18. Feb. 2011

Filmen vil især interessere børn fra 9-10 år, unge og voksne, som er fan af musikalske og historiske Disney-film. Filmene har danske undertekster, de er ikke synkroniserede på dansk.

Filmen fra 1946 består af en række segmenter, fx oprindelig produceret til Fantasia, andre producerede til denne, som var en del af Disneys nye produktionsplan under 2. verdenskrig, som gik ud på, at producere film på trods af at en stor del af den kreative produktionsstab var indkaldt til hæren. Sammenstillingen af de forskellige film kan godt virke fragmentarisk, og det er svær at se anden sammenhæng, end at musikken spiller en stor rolle i alle 10 film. Her er fx en fin, "næsten" klassiker med Eddy Nelson, om hvalen der ville synge opera på "the Met", det er en smuk, men tragisk historie. "Peter og ulven" af Prokof'ev, er her i en traditionel musikpædagogisk udgave, og i den smukke "Blue bayou" er det Debussys "Clair de lune", der er grundlaget. Der er også tidens moderne rytmer (dengang), som fx Benny Goodmans Quartet med "After you've gone", hvor musikinstrumenterne spiller hovedrollerne i en lidt abstrakt, men humørfyldt stiløvelse. En balletfilm med rigtige balletdansere i silhuet er der i "Two silhuettes". Omslag passer til for indhold, der er tre tegnefilm som bonus.

Filmen kan sammenlignes med Fantasia uden dog helt, at nå samme højdepunkter i denne musikalske tegnefilms niche.

En filmhistorisk interessant udgivelse, med et par stadig levende og fine tegnefilm.