Shrek-filmene er 3D-animationernes store og levende, postmodernistiske eventyrbog, og dette fjerde kapitel henvender sig ganske som forgængerne til familiepublikummet fra 7 år. Men handlingen er en anelse for kompliceret for de yngste medlemmer, og de større rødder vil fornemme rutineret genbrug. Den vitale trold har ganske enkelt om ikke tabt pusten så i hvert fald hittepåsomheden.
Trolden Shrek er blevet familiefar og burde være lykkelig. Det er han for så vidt også, men keder sig i hverdagens trummerum og er derfor et let offer for den træske Rumleskaft. Denne tilbyder en kontrakt, hvor Shrek for en stund kan more sig og være sit gamle trolde-jeg og brøle og skræmme livet af folk. Men Shrek bliver snydt. Rumleskaft tager magten i kongeriget Langt Langt Borte. Kun et ægte kærlighedskys kan give Shrek lykken tilbage! Steven Spielbergs DreamWorks er det eneste animationsselskab, der med tårnhøje budgetter i ryggen kan konkurrere med giganten Walt Disney. Hvilket er bevist med succeser som Antz, 1998, Prinsen af Egypten, 1998 og Flugten fra hønsegården, 2000. Og naturligvis Shrek 1 - 4.
Shrek den lykkelige, 2010 genbruger persongalleri og konfliktstof fra forgængerne, men humørbarometret er faldende i en nok så alvorlig diskurs om frihedens pris.
Det er stadig sjovt, at for eksempel Pinocchio, Den bestøvlede kat og De tre små grise optræder i samme film, og filmens tekniske formåen er beundringsværdig og langt over gennemsnittet. Men intet nyt under solen.